Man-Fre 9-17 (Lør 10-14*)

5 gode råd til en mere sikker PC

Nedenfor giver vi dig fem gode råd til hvordan du kan øge sikkerheden markant på din PC.
Det tager ca. 30-45 minutter at udføre. Har du ikke tålmodighed eller tid, hjælper vi dig gerne i butikken.

1.    Sørg for at alle programmer og især Windows er opdateret.
 Herunder Java, din webbrowser, antivirusprogrammer m.m.

2.    Fjern malware og andre potentielle trusler. Med gratisprogrammet fra Malwarebytes kan du nemt fjerne trusler og skadelig software som allerede er installeret på din PC.
Du kan hente programmet her: https://www.malwarebytes.org/antimalware/

3.    Sørg for at bruge et antivirusprogram. Vi anbefaler ESET, som kan prøves gratis i 30 dage. Det indeholder flere sikkerhedsfunktioner ud over antivirusfunktionen og derudover sløver det ikke computerens ydeevne, som flere andre producenters programmer gør.
 Prøv gratisversionen her: https://pcservicecenter.dk/downloads/eset.exe

4.    Vær sikker på at dit trådløse netværk er sikret med en krypteret kode. 
Koden til dit netværk må ikke være nem at gætte, og bør være på mindst 10 karakterer der indeholder store og små bogstaver, tal og tegn.

5.    Sund fornuft og omtanke.
 Undgå at åbne spam e-mails. Klik ikke på links i e-mails hvor du ikke kender afsenderen. Oplys aldrig dit CPR-nummer over nettet med mindre du er 100% sikker på at websiden starter med (https://) og at du desuden ved at du er på den korrekte hjemmeside. Det er meget få hjemmesider hvor man bliver bedt om at bruge CPR-nummer. Det mest naturlige er at bruge NEM-ID.

Oplys aldrig personlige oplysninger via e-mail, chat eller på online-formularer.
Undgå at installere programmer og software som du ikke ved med sikkerhed hvor kommer fra. Undersøg grundigt om et program kan have ondsindet kode. Du kan nemt Google dig frem til om et program har indkodet ondsindet software.

Vær fornuftig når du handler på nettet. Du kan læse mere om sikker handel på nettet her: http://www.forbrug.dk/Raad-og-rettigheder/Ehandel/Sikker-betaling-paa-nettet

Skal vi hjælpe dig med ovenstående opdateringer, installation af antimalware og antivirus program inkl. scanning koster det Kr. 500,-

(Bemærk at vi installerer en 30 dages gratis version af Kaspersky Internet Security Multi-Device til 3 enheder, som efterfølgende kan købes i butikken eller online i vores webshop til Kr. 495,-)