Man-Fre 9-17 (Lør 10-14*)

Advarsel om kreditkort-svindel

I løbet af weekenden har flere danskere modtaget en e-mail, hvor det lader til, PBS er afsender. Dette er ikke tilfældet, men det er derimod et phishing forsøg, hvor svindlere forsøger at lokke kort- og andre privatoplysninger ud af danskerne.

Det er ganske professionelt lavet og kan snyde selv mere erfarne brugere.

Læs hele PBS´s pressemeddelse nedenfor:

Flere danskere modtager i disse dage en falsk e-mail – pas på, og læs her, hvordan du skal forholde dig.

I løbet af weekenden har flere danskere modtaget en e-mail, hvor det lader til, PBS er afsender. Dette er ikke tilfældet, men det er derimod et phishing forsøg, hvor svindlere forsøger at lokke kort- og andre privatoplysninger ud af danskerne.

Hvordan skal du forholde dig
Hvis du modtager en lignende mail, skal du:
• Undlade at besvare mailen
• Undlade at åbne det vedhæftede dokument

Har du allerede udfyldt og returneret dokumentet, skal du hurtigst muligt sørge for at få spærret det/de kort, du har afgivet oplysninger om.

Vær opmærksom på, at PBS, banker eller de internationale kortselskaber aldrig sender e-mails, eller kontakter dig telefonisk, for at bede om dit kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre eller PIN-kode. Skulle du modtage sådan en henvendelse, bør du ikke besvare den eller udlevere dine kortoplysninger! 

Se den aktuelle phishing e-mail
Fra: PBS Kortsystemer
 [email protected]
Dato: 7. mar. 2010 05.10

Emne: Meddelelse om begrænset kontoadgang (PBS Kortsystemer)

Til: Som et led i vores sikkerhedsforanstaltninger gennemgår vi jævnligt aktivitet i PBS-systemet. Under en nylig gennemgang har vi opdaget et problem med din konto.

For at kunne imødekomme bestemmelserne i den finansielle servicebranche, har vi brug for flere oplysninger til at bekræfte din identitet.

Download og udfyld formularen.

Venlig hilsen

PBS Compliance-afdelingen”

Er du i tvil om din computer er i fare for Phishing eller ønsker du at øge sikkerheden på din computer er du alttid velkommen til at komme forbi og få lavet et sikkerhedstjek af din computer.