Laptop skærm flimrer – sådan fikses det

Oplever du, at din laptops skærm flimrer – enten konstant eller kun en gang imellem? Det er både frustrerende og kan gøre computeren næsten ubrugelig. Samtidig er det et tegn på, at noget ikke fungerer, som det skal, og problemet bør tages alvorligt.
I modsætning til hvad mange håber, skyldes skærmflimmer sjældent softwarefejl, der kan løses med et par hurtige klik. I langt de fleste tilfælde er der tale om et hardwareproblem, som kræver professionel reparation. Her gennemgår vi de typiske årsager – og hvad du kan gøre ved dem.
Hvorfor flimrer en laptop skærm?
En flimrende skærm opstår oftest på grund af fejl i forbindelsen mellem bundkortet og skærmpanelet – eller fysisk skade på selve LCD-panelet. De mest almindelige årsager er:
- Løse eller slidte skærmkabler: Når du åbner og lukker låget på din laptop, bliver skærmkablet bøjet hver eneste gang. Over tid kan det give løse forbindelser, der resulterer i flimmer eller sort skærm.
- Punkterede eller knækkede skærmkabler: Små partikler, støv eller helt almindeligt slid kan beskadige kablets isolering. Når kablet punkteres, vil signalet til skærmen svækkes og skabe flimmer.
- Fysisk skade på LCD-skærmen: Har din laptop fået et slag, et tryk på skærmen eller været udsat for varme/kulde, kan de fine lag i LCD-panelet tage skade. Det resulterer ofte i både flimmer, misfarvninger eller helt sorte felter.
- Grafikfejl (sjældent): I få tilfælde kan problemet skyldes fejl på grafikkortet, hvilket giver et ustabilt billede. Dette er dog langt sjældnere end kabel- eller skærmrelaterede problemer.
Sådan løser du problemet
Hvis din laptop skærm flimrer nu, er det vigtigt ikke at ignorere det. Problemet bliver sjældent bedre af sig selv.
Her er, hvad du kan gøre:
- Test med en ekstern skærm. Hvis du tilslutter din computer til et TV eller en computerskærm og billedet står perfekt, er det næsten altid fejl på enten skærmkabel, eller LCD skærmen. Hvis det er samme fejl, kan det være en af de få tilfælde hvor det er software eller grafikkortet der forårsager fejlen.
- Opsøg professionel hjælp. I 90% af tilfældene kræver problemet enten et nyt skærmkabel eller en komplet skærmudskiftning. Begge dele bør udføres professionelt for at sikre korrekt montering, farvekalibrering og holdbarhed. Vi har 8 værksteder fordelt over hele landet. Find dit nærmeste værksted her.
Vi samarbejder med producenter og distributører af alle de kendte mærker og kan derfor hjælpe uanset om det er Lenovo, HP, Dell, Asus, Acer, Apple eller andre mærker.
En ny laptopskærm behøver ikke at koste en formue, og du får altid en ærlig vurdering af, om reparation kan betale sig. De fleste skærmskift på bærbare computere koster omkring 1.500,-
Touch skærme koster typisk lidt mere.
Seneste kommentarer