Opkald fra Microsoft
Falske opkald fra Microsoft
Vi har i den senere tid oplevet flere af vores kunder der er blevet kontaktet pr. telefon af personer der udgiver sig for at være fra Microsoft. De oplyser ofret om at de har fundet en virus eller en fejl på ofrets computer og at de gerne vil afhjælpe problemet.
Personen der ringer vil guide ofret ind på en hjemmeside hvor de bliver bedt om at downloade et program der kan rense computeren for virus eller udbedre den påstået fejl. Til sidst vil de have ofret til at betale for den “service” de har ydet gerne i form at ofret skal oplyse sit kreditkortnummer. Der findes flere varianter at fupnummeret, men generelt er formålet det samme.
Lad os understrege at det IKKE er ansatte fra Microsoft der ringer til deres kunder, men i stedet svindlere der prøver at narre penge fra tilfældige personer. Skulle du opleve at blive kontaktet på lignende måde anbefaler vi at du hurtigt slukke for din computer og afbryder samtalen.
Skaden er sket
Når svindlerne kontakter ofret, har vi set flere eksempler på at svindlerne allerede har adgang til ofrets computer, derfor bør man hurtigt få computeren af nettet eller slukke computeren helt.
Svindlerne opnår typisk adgang til ofrets computer via malware, som er et skadeligt virusligende software der installeres på computeren når du surfer rundt på nettet.Oftest installeres det ved at brugeren klikker på en annonce eller en advarsel, som viser sig at være bluff.
I nogen tilfælde har vi oplevet at svindlerne har slettet hele Windows systemet og kun efterladt en mappe med ofrets dokumenter/filer. I andre tilfælde forsøger svindlerne at overtage computeren så de på et senere tidspunkt kan misbruge netbank/kreditkort etc.
Hvad skal du gøre for at sikre dig
– Sørg for at have et program på computeren der løbende kan fjerne malware.
– Installer et antivirusprogram.
– Undlad at klikke på objekter på internettet som du ikke er sikker på hvad er. – Forlad hjemmesider der har flere pop-up sider og tvivlsomme reklamer.
– Du øger risikoen markant ved at besøge hjemmesider der omhandler (Poker, Online spil, Porno, Dating, Downloadtjenester etc.)
– Gem ALDRIG koder og følsomme oplysninger på din computer. Vil du gemme koder og følsomme oplysninger så gem det på en USB-nøgle eller en ekstern harddisk. Gerne med kryptering.
– Opdater løbende dit Windows og dine sikkerhedsprogrammer.
Er du i tvivl om din computer er inficeret med malware eller virus, er du altid velkommen til at kigge forbi dit nærmeste PC Service Center, så kan vi hjælpe dig med installation af software og tjek af dit system.
Seneste kommentarer