Man-Fre 9-17 (Lør 10-14*)

Skift af kølepasta forbedrer din computers ydeevne

Kølepasta er ved at blive skiftet

Kender du det når din computer bliver meget varm?

I nogle tilfælde kan den faktisk blive så varmt at den begynder at sænke ydeevnen eller i værste fald går i stykker. Udskiftning af kølepasta er i mange tilfælde løsningen på problemet, men hvad er kølepasta og hvorfor skal det skiftes?

Hvad er kølepasta?

Kølepasta er et semi-flydende element der ligger som et lag mellem CPU eller GPU og selve køleren. Det er nemlig sådan et CPU chips er lavet af metal og kølere er lavet at metal. For at skabe den perfekte kontakt imellem de to flader, uden lufthuller benytter man kølepasta. Når den perfekte kontakt er opnået, overføres varmen meget bedre fra chip til køler og dit kølesystem kører altså meget mere stabilt.

Hvornår skal man skifte kølepasta?

Kølepastaen skal skiftes når den bliver tør og krakelerer. Det sker oftest hvis pastaen enten er meget gammel, har været monteret forkert, eller er blevet udsat for en stor mængde varme i længere tid. Det ses ofte på gamer computere, da de i sagens natur udvikler mere varme.

En kølepasta kan ofte kombineres med en rensning af computeren, da det også kan være en medvirkerende årsag til at computeren er blevet for varm og dermed indtørret kølepastaen.

Hvad sker der hvis man ikke skifter kølepastaen?

Hvis kølepastaen trænger til en udskiftning og den ikke udskiftes, bliver computeren simpelthen for varm. Processoren begynder at neddrosle sine kræfter, for at udvikle mindre varme. Det ses først som en langsommere computer, der hakker sig igennem opgaver eller spil.

Hvis computeren fortsat udvikler for meget varme, kan neddroslingen ikke længere beskytte computeren og der begynder at være risiko for at den “brænder sammen” og har brug for en omfattende PC reparation. Computere er generelt ikke glade for høj varme, det slider meget mere på komponenterne, end de lave temparaturer.

Kan man skifte kølepasta selv?

Ja, det kan du godt, men du skal vide hvad du laver. Følgende steps skal udføres korrekt:

  • Køler skal afmonteres
  • Køler og processor skal renses for gammel kølepasta
  • Ny kølepasta skal monteres ( Meget lille mængde )
  • Køler skal monteres igen
  • Computeren skal stresstestes for at verificere at det har virket

Når vi skriver at det er vigtigt ikke at bruge for meget kølepasta, er det fordi vi tit og ofte ser at folk bruger alt for meget. Det er nærliggende at tro at man bare skal smøre det ud på hele chippen i et tykt lag. Det skal man altså ikke.

Husk på at når køleren monteres, skal kølepastaen fordele sig på nærmest ingen plads. Placer derfor blot en lille “ært” midt på processoren og monter køleren, så fordeler det sig selv.

Kan man få professionel hjælp?

Ja, de fleste har ikke mod på at kaste sig ud i det selv. Vi ser også tit, at de som gør kommer og beder om hjælp. Heldigvis er det både hurtigt og billigt at få hjælp hos os. Det koster kun 400 kr.

Så er du sikker på at det er gjort ordentligt.

Find dit nærmeste PC værksted i København & omegn.