Har du problemer med Windows 10 installationen fra Microsoft?
Microsoft har i deres seneste Windows Update indlejret Windows 10 installationen.
Dermed installeres der automatisk Windows 10 på din PC, med mindre du har indstillet Windows til ikke at opdatere automatisk. Som standard er Windows indstillet til at opdatere automatisk og derfor oplever rigtig mange brugere, at der installeres Windows 10 på deres PC.
Vi har oplevet en del vrede Microsoft kunder, som ikke har været interesseret i opdateringen til Windows 10. Udover at det kan være irriterende, kan det være et meget stort problem for de Windows brugere der har en PC som ikke er understøttet af Windows 10. Det kan forårsage at computeren helt eller delvis ikke fungerer og at man som bruger må installere Windows 7 eller 8 forfra.
Hvis man vil undgå opdateringen, kræver det at man slår funktionen automatisk opdatering fra i Windows Update.
For fremtiden skal du manuelt opdatere Windows, i hvert fald indtil Microsoft begynder at opkræve betaling for Windows 10, hvilket efter sigende sker pr. 29. juli, hvor den automatiske opdatering til Windows 10 stopper.
Hvordan kommer jeg tilbage til mit tidligere system?
Hvis skaden er sket, og Windows 10 mod din vilje er blevet installeret på computeren, kan du få den tilbage til Windows 7 eller 8 via: Indstillinger > Opdateringer og Sikkerhed > Genoprettelse.
Vi gør opmærksom på at det ikke altid er muligt at skifte tilbage til en tidligere version af Windows uden problemer. Vi anbefaler altid at tage en backup af dine filer inden du påbegynder genoprettelsen. Genoprettelsen skal ske inden 30 dage efter installationen af Windows 10.
Ønsker du hjælp til at få din installation tilbage til Windows 7 eller 8, kan vi gøre det for kr. 500,-
Er det ikke muligt at genoprette dit system, kan vi for samme pris geninstallere din tidligere Windows version.
Seneste kommentarer