Mac bliver varm: Sådan undgår du overophedning
Det er et kendt problem for de fleste, at en Mac kan blive varm i og overophede i perioder. Det er særligt når den presses til det yderste eller når den benyttes i omgivelser som blokerer for ventilationen.
Vi vil i dette indlæg komme ind på de hyppigste årsager til at din Mac bliver varm, tips til at undgå det, samt advare om hvad der kan ske hvis du ikke gør noget ved det.
De typiske årsager
Årsagen til at din Mac bliver for varm er stort set altid at den er støvet indvendigt. En Mac samler løbende støv sammen når den kører og hvis du aldrig har fået den renset, kan du med største sandsynlighed gå ud fra at overophedningen skyldes støv. Heldigvis er det både billigt og hurtigt at få renset sin Mac.
Der kan også være en række andre årsager til at din Mac ikke kan komme af med varmen, herunder:
– Blokeret ventilation, f.eks. ved at bruge den i seng eller dyne
– Støv og snavs i computeren som ophober sig med tiden
– Tunge programmer eller krævende opgaver
– Høj omgivelsestemperatur ( varmt i rummet )
– Defekt chip som trækker for meget strøm ( f.eks CPU eller GPU )
Tips til at undgå den høje temperatur
Nu når du kender årsagerne til at din Mac bliver for varm, er der en række tips til at undgå at din Mac bliver for varm. Det handler kort sagt om at undgå de typiske årsager ved at gøre følgende:
– Placer computeren på en hård overflade f.eks et bord
– Undgå at blokere computerens ventilation ved at sætte noget foran
– Få renset og rengjort din Mac jævnligt, gerne en gang om året
– Undgå at anvende computeren i direkte sollys eller i meget varme omgivelser
– Få undersøgt din enhed for hardwarefejl, hvis intet af det løser problemet.
Din mac kan gå i stykker
Hvis din Mac bliver for varm i for lange perioder kan det have store konsekvenser for enheden.
De første og mindre alvorlige bivirkninger er, at dit system begynder at køre langsomt. Systemet kører langsommere, fordi din processor vil nedsætte sin ydelse, for at bibeholde en lavere driftstemperatur.
Årsagen til dette er at en høj varme kan gøre skade på de indvendige komponenter og det er det som din Mac forsøger at undgå.
Den kan dog blive så støvet at neddrosling ikke kan løse problemet og her begynder det at blive farligt for din Mac. Maskinen har simpelthen ikke godt at de høje temperaturer og særligt GPU chippen kan finde på at stå af. Sker dette vil det kræve en omfattende reparation af din mac.
Husk derfor altid at få din Mac renset, før det er for sent.
Seneste kommentarer