5 sommertips til din PC og Mac.
Vi ved af erfaring at der opstår flere skader og uheld på computere i sommerperioden. Skader som, tyveri,
væskeskader, overophedning og generelle transportskader. Derfor har vi samlet 5 gode råd og 3 gode tilbud til at du kommer sikkert gennem sommeren med din PC eller Mac.
1. Undlad at stille drikkevarer for tæt på din PC. Er uheldet ude og er der kommet væske i din PC, skal du straks slukke den og afmontere batteriet. Læg et viskestykke mellem keyboard og skærm, og vend den bærbare computer på hoved, så væsken kan løbe ud af tastaturet. Undlad at tænde den før du har besøgt et værksted.
2. Undlad at din PC bliver for varm. Stil den aldrig direkte i solen, og sørg for at den kan komme af med varmen fra blæserne. Undgå at anvende den på et tæppe eller i en dyne, da computeren dermed ikke kan komme af med varmen, hvis udluftningen og blæserne bliver blokeret.
3. Vær kritisk med hvilket Wi-Fi du anvender. Du har ofte ikke mulighed for at kende sikkerheden på det netværk du logger på. Derfor anbefaler vi altid at du installerer et sikkerhedsprogram der kan beskytte dig mod ulovlig adgang til din PC eller Mac. Det kan Kaspersky Internet Security blandt andet beskytte dig imod.
4. Vær ekstra opmærksom på tyve og især tricktyve i sommerperioden. Der bliver stjålet mange computere i den travle turistsæson. Sørg altid for at din computer befinder sig i en taske der er lukket. Undlad at efterlade din computer, så den er synlig for tyve (cykelkurv, åben rygsæk, bil eller togsæde).
Sørg altid for at have en adgangskode på din PC eller Mac, så hvis uheldet er ude og computeren bliver stjålet, kan tyven eller andre ikke uden videre få adgang til din data.
5. Det sidste råd er måske det vigtigste. BACKUP, BACKUP og BACKUP. Vi kan ikke sige det nok gange. Det er altid muligt at købe en ny PC, men bliver din PC stjålet eller skadet i en alvorlig grad, så forsvinder din data med stor sandsynlighed for evigt. Om du anvender iCloud, Dropbox eller en ekstern harddisk har ikke den store betydning, bare du gør en af delene. Vi rådgiver indenfor flere forskellige løsninger af backup, men den simple hurtige og sikre måde er at overføre alt data til en ekstern harddisk, som du opbevarer et sikkert sted. Dropbox og diverse cloud-løsninger er naturligvis mere automatiseret, men kræver også at du sætter det op og tjekker at det rent faktisk fungerer.
Du er altid velkommen til at kontakte PC Service Center hvis du vil have yderligere råd og vejledning til at bevare en sikker og funktionsdygtig PC.
God sommer 🙂
Seneste kommentarer