Man-Fre 9-17 (Lør 10-14*)

Computer har sort skærm: Guide til fejlsøgning og løsning

PC med sort skærm

Du kan risikere at sidde med en computer med sort skærm, hvad enten det er en bærbar eller stationær PC. Selvom der er forskelle på bærbare og stationære PC’er er årsagerne og løsningerne typisk identiske. Den største forskel på stationære og bærbare computere er, at det er lettere at udskifte skærm eller skærmkabel på en stationær PC. På en bærbar PC kræver det typisk en professionel computer reparation.

Kort fortalt kan fejlene inddeles i 4 kategorier:

  • Fejl på skærmen
  • Hardwarefejl på computeren
  • Fejl på kablet mellem computer og skærm
  • Software eller driverfejl

Fejl på skærmen

Først og fremmest kan skærmen være defekt, hvilket kan forklare, hvorfor den er sort. Dette er dog ikke den mest almindelige årsag. Ligesom alt andet elektronik kan skærmen gå pludseligt i stykker uden en forgående hændelse. I andre situationer kan den gå i stykker i forbindelse med væskeskade eller fysisk overlast.

Du kan nemt undersøge, om problemet ligger i skærmen ved at tilslutte en anden skærm

På en bærbar kan du også forsøge at tilkoble en ekstern skærm. De fleste bærbare har enten et HDMI stik, eller et USB-C stik som kan bruges til at tilkoble en skærm.

Hvis computeren virker fint med den nye skærm, er det sandsynligt, at skærmen er defekt.

Det er lige til at udskifte skærmen på en stationær og hvis det er på en bærbar, kan der bestilles et billigt skærmskift her.

Hardwarefejl på computeren

Den mest almindelige årsag til en sort skærm er en hardwarefejl i computeren. Hardware fejl som f.eks fejl på bundkort, grafikkort, RAM eller tilsvarende kan nemlig alle resulterer i at computeren ikke kan genererer et skærmbillede.

Du kan naturligvis selv prøve at udskifte komponenterne en efter en, men det anbefales at lade professionelle udføre en fejlfinding af PC’en.

Fejl på kablet mellem computer og skærm

En anden hyppig årsag til en sort skærm er et defekt skærmkabel. Det kan enten have en løs forbindelse, ikke være forbundet korrekt, eller have et brud. Der er mange muligheder.

Hvis det er en stationær computer er det lige til. Du kan forsøge at udskifte kablet med et andet og se om det løser problemet.

Hvis det er en bærbar computer kan du starte med at forsøge at rykke lidt i skærmen. Ryk den frem og tilbage imens computeren er tændt. Tryk evt forsigtigt langs bunden på skærmen.

Kommer skærm billedet frem imens du rykker eller trykker, skal det formentligt et defekt skærmkabel. Det er en avanceret reparation som kræver en professionel tekniker.

Software eller driverfejl

Software- eller driverfejl kan også være årsagen til en sort skærm. Vi ser det ikke så tit, men hvis du har mistet forbindelsen til skærmen under en opdatering af grafikdriver eller under en Windows update, så skal du nok undersøge dette lidt nærmere.

I de fleste tilfælde kan du gå ud fra at fejlen skyldes software, hvis computeren giver billede lige når du tænder den, men så snart den er startet op, eller logget ind mister du skærmbilledet.

Hvis du stadig formoder at der er tale om en softwarefejl, kan du forsøge at geninstallere Windows eller få hjælp i en af vores mange butikker.